Mit navn er Janne Isselin

Jeg er dybt passioneret i kroppens intelligens på alle planer, og hvordan den reagerer og agerer på forskellig vis. Jeg har specialiseret mig i, hvad der sker, når kroppen føles drænet for energi, trætheden er overvældende, og smilet er forsvundet.

Via min baggrund og mangeårige erfaring ved jeg, hvad der skal til for at genskabe overskud, energi og glæde, og hvordan det er muligt at få den indre power igen.

Rigtigt mange af de mennesker, jeg møder i mit arbejde, har lært ubevidst at ”nøjes med” og har levet et liv med halvt lukkede øjne uden at opleve, hvor fantastisk livet i virkeligheden kan være.

Når jeg hjælper dig med at slippe den træthed, der er ved at kvæle dig, smitter det af på dine omgivelser, dine nærmeste (familie, partner, børn), dine andre relationer, dit humør, dit energiniveau m.m.

Selvom du måske har svært ved at se en udvej, så kan jeg hjælpe dig med at finde den, så du hverken behøver at ende med en depression, stress eller en følelse af, at livet ikke har noget at tilbyde dig.

At bekæmpe eller at snyde kroppen udefra er blot at symptombehandle

Symptomerne (fx træthed, stress, tristhed, lavt selvværd mm), kan du måske glemme for en kort bemærkning. Men hvis du ikke sørger for at få helet årsagen på et dybere plan, er det blot et spørgsmål om tid, før du kan starte forfra. Måske endda med forværret effekt.

I stedet er der brug for en selvkærlig tilgang, der også er effektiv på langt sigt. Så du igen kan smile, nyde livet og elske at være til.

Dine tanker og følelser går hånd i hånd med, hvordan du har det

Jeg ser dit potentiale og afkoder de begrænsninger (chok og dårlige oplevelser), der ligger i vejen for, at du igen kan tage livet ind.

Min formel vil også virke på dig

Jeg har videreudviklet mine metoder og forfinet min terapiform, der er en sammensmeltning af det bedste af det bedste inden for psykoterapi og hypnose.

På den måde har jeg skabt en formel, så du kan genvinde glæde, overskud og positivitet i alle livets forhold. Og så du hurtigt kan få smilet og dit gode humør tilbage igen.

Tro mig; denne formel vil vise sig i form af overskud og glæde både på inder- og ydersiden, og det vil også smitte af på dine omgivelser.

Varmeste hilsener,

Janne Isselin
Holistisk psykoterapeut, hypnotisør og livsstilsmentor.