Har du svært ved at tilgive?

Bærer du stadig nag …

Når jeg tænker på ordet tilgivelse – lyder det for mig nærmest Bibelsk.

Det er ikke der jeg vil have dig hen, med denne artikel.

På almindelig dansk vil jeg hellere benytte ordene at ”give slip”. Eller at ”sætte fri”.

Men tilgivelse er det oldgamle ord, som vi alle genkender og kan relatere til.

Hvis du har svært ved at tilgive, er det fordi at du har svært ved at give slip.

Tilgivelse er et vanskeligt område for mange mennesker. Vi burde alle få hjælp til at gøre tilgivelsesarbejdet.

Tilgivelse åbner vores hjerter for selvkærlighed.

Mange af os vælger at bære på uforløst vrede i rigtig mange år, mange slipper den aldrig. Vi føler os selvretfærdige på grund af det, de gjorde ved os. Vi kan bruge ordet at ”vi har lænket/fængslet os selv fast” i selvretfærdig vrede. På denne måde bliver vi aldrig rigtig glad igen.

Jeg kan næsten høre dig sige: ”Men du aner ikke hvor ondt de gjorde mig, – det er utilgiveligt”.

At være uvillig til at tilgive – er en frygtelig ting at gøre overfor dig selv. Bitterhed er som at sluge en teskefuld gift hver dag. Det akkumulerer og skader dig selv og din krop. Det er umuligt at være sund og fri, når du holder dig bundet til dårlige hændelser fra fortiden.

Hændelsen er langt væk og længe overstået. Ja, det er rigtigt, at de ikke opførte sig pænt. Men det er ovre, og du føler måske ikke længere, at dine nærmeste kan blive ved med at holde energien varm i hændelsen længere. Det kan ovenikøbet få dig til at føle dig ensom.

Du kan måske mærke, at bare tanken om at tilgive, vil give dem dit ord på at, at hvad de gjorde var okay.

Men en ting der er vigtig i forbindelse med tilgivelse er, at du sætter dig selv allermest fri.

Tænk på, hvor mange timer, nætter, dage, uger, måneder – år du lænker dig selv fast i indre vrede.

Jeg arbejder ud fra sammenhænge mellem hjerne, tanker og krop. At vores tænkemåde, opdragelse og livets hændelser kan være årsag til at kroppen reagerer anderledes, at symptomer der f.eks opstår i forbindelse med uforløst vrede for eksempel kan være: Smerter i kæbe og tænder, depression, smerter i nakken, hovedpine, mavesmerter, hårtab, inflammation og meget mere.

Ovenstående beskrivelse og forklaring giver mine klienter modet og lysten til at få den nødvendige hjælp, til at turde og at kunne smide lænkerne, og det mest fantastiske af det hele er, at de genfinder sin egen livsglæde og power igen.