Jeg havde en depression –   ”Sygdommen der stjal min identitet”   

                                          

Følelsen af at løbe i et hamsterhjul

Længe havde jeg haft følelsen af at leve i et hamsterhjul, været søgende omkring hvad og hvordan jeg kunne ændre mit liv.  Til sidst var jeg bare ubevidst begyndt at opgive at finde meningen med det hele. Jeg stoppede med at se mulighederne, jeg stoppede med ønske, eller at drømme om noget.

Jeg havde ikke sovet ret meget i løbet af natten. Det hele dirrede i mig, som om en lige havde forskrækket mig og hjertet galoperede afsted. Men det aftog ikke, – det blev bare ved og ved. Jeg orkede ikke en gang at stå op for at tage tøj på. Jeg var endnu mere træt og smadret end da jeg gik i seng. Mine ben føltes tunge og kroppen energiløs. Hvis jeg dog bare havde mulighed for at blive under dynen. Selv de daglige pligter som at rydde op efter morgenmaden, aftensmaden, rengøring, og vasketøj virkede pludselig som helt uoverkommelige opgaver.

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg var rastløs, tårerne pressede sig konstant på, gik rundt om mig selv, begyndte på en masse ting, men fik ikke noget gjort færdigt.

Efterhånden følte jeg mig mere og mere modløs.

Alt og alle omkring mig – drænede mig for energi. Når jeg var alene, kunne jeg krølle mig helt sammen under dynen, og bare stortude – uden jeg helt selv kendte grunden. Jeg kunne ikke koncentrere mig, og selv de små ting – som hvornår børnene skulle have idræts tasken med i skole, eller hvornår de havde biblioteks dage, havde jeg svært ved at huske.

Når jeg kom hjem fra arbejde, kunne jeg sidde i sofaen i timer (med et tæppe omkring mig) og bare stirre ud i ingenting, uden en tanke eller håbet om at vende tilbage. Livet føltes meningsløst, – jeg vidste godt, at jeg var på nippet til at miste mig selv, jeg havde en tom og mørk følelse på indersiden, jeg så alt kun gråt i gråt, og troen på mig selv og andre var for længst forsvundet.

”Er livet bare ……. det her ?” Var et ofte stillet spørgsmål til mig selv.

Min familie havde en helt klar holdning til, at jeg skulle gå til lægen. Langt om længe fik jeg bestilt en tid, tog til lægen, her skulle jeg udfylde et spørgeskema om, hvordan jeg havde det, (jeg undlod at svare på spørgsmålet, om jeg havde overvejet selvmord) …bagefter skulle jeg gennemgå nogle undersøgelser, som blodprøver og blodtryk.  – herefter fik jeg beskeden fra lægen om, at jeg nok højest sandsynlig havde en depression. Jeg blev henvist til en psykolog, og fik en recept på antidepressiv medicin.

Jeg blev sygemeldt på ubestemt tid, – jeg begyndte at slå mig selv i hovedet over, at jeg ikke slog til hverken på arbejdet eller derhjemme. Jeg ønskede bare at leve med min depression i tavshed, for jeg skammede mig over, at jeg ikke duede til noget. At jeg ikke engang kunne holde hverdagsræset ud, som alle andre gjorde. Det eneste jeg ønskede – var fred og ro.

Jeg kunne ikke overskue at være sammen med andre mennesker, jeg anede ikke hvad jeg skulle snakke med dem om. Deres snak og lange forklaringer gjorde mig bare træt – træt.

Førhen elskede jeg at fordybe mig i at tegne og male, men pludselig var mine interesser fuldstændig ligegyldige. Jeg vidste ikke hvem jeg selv var, eller hvem jeg havde lyst til at være. Mine værdier var som sunket i jorden. – Jeg havde mistet mig selv.

Jeg blev mere og mere utilfreds med mig selv.

Begyndte at få ondt i kroppen, i mine led. Var sur, ligeglad og irriteret på alle andre. Jeg skældte særligt ud på mine børn, og mine nærmeste. Det var ofte herefter, at jeg tænkte tanken om, at det hele ville være meget bedre – hvis jeg ikke var her længere.

Depression er den eneste sygdom, hvor man ønsker at dø. Alle andre sygdomme gør man alt, hvad man kan for at overleve.

Ovenstående fortælling er Lisbeth´s – og det er bare en ud af rigtig mange beskrivelser fra depressions-ramte.

 

Din depression har stjålet din identitet og alt det, du er god til.

Har du lyst til at være en – der bare giver op ….? ….

Eller, vil du også være en der tager kampen op – og vinder dig selv og dit eget liv tilbage ?

  • Hvornår har du sidst trukket frisk luft helt ned i lungerne – og nydt det ?
  • Hvornår har du sidst grinet meget – at du fik tårer i øjnene ?
  • Hvornår har du sidst set og mærket solen skinne ?
  • Hvornår har du sidst tilladt dig at høre fuglene synge ?

Det ER muligt at slippe helt fri af din depression.

Det ER muligt, at få hjælp til at arbejde med det sorte frø, der har forgiftet dine tanker og krop.

Det ER muligt, at få hjælp til at finde din egen, indre balance, og at vinde dit overskud tilbage.

Det ER muligt at tømme rygsækken med negative og fastlåste tanker, og at få et smil på læben igen.

 

Der altid er en årsag, når kroppen reagerer anderledes. Kroppens reaktioner er en sladderhank, og der skal ofte ikke så meget til, for at løsne op for de blokeringer der har sat sig, som forhindrer os i at leve vores liv fuldt ud, som vi inderst inde ønsker det.

Årsagen til en depression er, at kroppen husker –  Vi kan, uden at vide det, leve med mange uforløste chok, hændelser, irettesættelser og dårlige oplevelser, som forhindrer os i at leve vores liv fuldt ud – fx med en depression. Du bliver altså lammet i dit liv, fordi din krop har fundet sig i meget mere igennem lang tid, end den har kunnet klare.

For mig er det vigtigt at have hovedfokus på, at hjælpe mennesker af med de grundlæggende chok, der er forbundet med depressionen. Det er chok og dårlige oplevelser, der har fastfrosset dig i det mørkeste hul – med alle dine negative tanker.

Genvind meningen med livet, og få livsglæden tilbage <3